1. Besser ein Hering am eigenen Tisch als an fremden gebratner ... ... : Bedre en salt sild over sit eget bord end en fersk giedde over et fremmed. ( Bohn I, 349. ) 2. Das ist ein schöner ...
1. Am (einem) Fremden gehîrt 1 de Ire. ( Schles ... ... erkennt man an der Sprache . Dän. : Vil du kiende en fremmed, giv agt paa hans tale. ( Prov. dan., 197. ) ...
1. A Kü moalkat trog a Hols. ( Nordfries. ) – ... ... fremd Kalb . – Schottel, 1131 a . Dän. : Fremmed koe slikker ikke en fremmed kalv. ( Prov. dan., 197. ) 127. Eine geschenkte Kuh ...
1. An den Ohren erkennt man den Esel . 2. ... ... ) krev neteče. ( Čelakovský, 183. ) Dän. : At skære i fremmed øre er ikke anderledes end i filtehat. ( Bohn I, 348. ) ...
1. Ab Auge, ab Herz . ( Luzern . ) ... ... von fremdem Gelde frei: Hold dine Öyne fra fremmede breve, örne fra fremmed tale, og haender fra fremmede penge. ( Prov. dan., 297. ) ...
1. Auf Krieg folgt Sieg . – Sprichwörtergarten, 367; Parömiakon ... ... . dan., 358. ) – I krig er best at binde sin hest ved fremmed krybbe. ( Bohn I, 380. ) 154. Krieg stiftet kein ...
Frêmd , -er, -este, adj. et adv. 1. ... ... den Großen bey dem Schilter vremethe, im Angels. fremd, im Dän. fremmed, im Schwed. fraemmande, kommt von der im Hochdeutschen veralteten Partikel fram, ...
1. Alle kleinen Wasser laufen in die grossen. – Simrock, 11227; ... ... 5617; Körte 2 , 8170; Fabricius, 97. Dän. : Fremmed mad smager altid vel, og stiaalet vand er sødest, dog det undertiden er ...
1. A Nobesch Kenger un Renger vergibt mer sich net. ( Bedburg. ... ... ( Bohn I, 355. ) – Ond nabo kand giøre meere skade end en fremmed hoved fiende. ( Prov. dan., 423. ) 36. Ein böser ...
1. Alles ist Falschheit und Betrug . 2. Die Falschheit, je weiter sie geht, je grösser wird sie. ... ... Bein . Dän. : Hvor falskhed er naturaliseret, maa for trolighed være fremmed. ( Prov. dan., 153. )