Online-Bibliothek

Zur Osterzeit ist gut Priester sein. Dän. : Det er godt at være præst om Paaske, barn om faste, bonde om Juul, føl om høsten. ( Bohn I, 360. )

1. Man mutt keen Bäckerkind Stuten geb'n. ( ... ... [Zusätze und Ergänzungen] zu 1. Dän. : At geve bager-barn hivedebröd. ( Prov. dan., 44. )

1. Auf nassen Mai kommt trockner Juni herbei. – Orakel ... ... Heu. Engl. : A cold may and a windy makes a full barn and a findy. ( Bohn II, 33. ) 26. Ein ...

... . – In Baiern soll: »An Bärn anbinden«, soviel bedeuten als einem eine Lüge , ein Märchen aufheften ... ... net verdräinjken. – Schuster , 125. 95. Dem ôle Bärn ös schlömm danze lêre. – Frischbier, II, 259. ...

1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben ... ... und des reichen Mannes Kälber sind früh reif. Schwed. : Fattig mans barn och rike mans kalf dö ej gerna. ( Rhodin, 50. ) ...

1. Acht Dinge bringen in die Wirthschaft Weh: Theater , ... ... : Alting vil have sin ret, uden skiøgen og tyven; hiin vil ei have barn, denne vil ei hænge. ( Prov. dan., 24. ) 912 ...

... : Man skal rævse godt barn at det ikke bliver ondt, og ondt barn at det ikke bliver ... ... – Steiger , 424. Dän. : Eene barn, sørge-barn. ( Prov. dan., 47. ) Holl. ... ... 88 u. 409. ) – Brændt barn rædes gierne ilden, og bidt barn hund. ( Bohn I, 351 ...

1. Alle Frauen sind Eva's Tochter . Dän. : Alle ... ... Dän. : Ingen tage hustru uden han kand føde to – kone og barn. ( Prov. dan., 317. ) 502. Man muss seine Frau ...

... aus dem Barn. Zur Bezeichnung von Genusssucht, unausgesetztem Wohlleben . Barn = Futterkrippe, Fresstrog, hier sprichwörtlich für Schüssel . In einem Spottliede ... ... Zeit heisst es: »Das maul kumbt In den gantzen tagnit aus dem Barn.« ( Alsatia von A. Stöber, 1854-55, 96. ...

... ) Dän. : Ti aar et barn, tive aar ung karl, tretti aar en mand, fireti god forstand, ... ... alder faaer, syvti hvid og graae, otti kand ei for staae, nitti barn igien, hundrede ad graven hen. ( Prov. dan., 3. ) ...

1. Bei den Juden ist es besser ein Schwein als ein ... ... Man kann lewer (lieber) säm Jüd'n watt schulli (schuldig) sin as en Barn. ( Rendsburg. ) 65. Mer kann dem Jid ...

1. Achtern Tun woanen ok noch Lü'r. ( Strelitz. ) ... ... ellers fød i stæn; ikke funden ved en høg eller gierde som et hitte barn. ( Prov. dan., 189. ) *121. Ich hett jn ...

1. An buben ist alle wolthat verloren. – Henisch, 543. ... ... est ut erat cameralis. ( Reuterdahl, 306. ) Schwed. : Swa gör barn i by som thz aer heema want. ( Reuterdahl, 306. )

1. A Tanz geht nit var (vor) an Essen . ( ... ... Spiels und der Liebe Kind : Dands er musik, spill og kierligheds barn. ( Prov. dan., 104. ) 34. Tanz schüttelt den ...

... So heisst es noch bei H. Sachs: Einen an den Barn treiben. In älterer Zeit hatte man die verwandte Redensart: An die Krippe treiben. Paaren ist also verderbt aus althochdeutschen parno, mittelhochdeutschen barn = Futterkrippe. ( Lexer, Kärntisches Wb., Leipzig 1862. )

1. A de richa Lüta werd ma nüd rüdig 1 . – ... ... huic nil reliqui fit, praeter linum. Schwed. : Fåfäng kost på annars barn och hundar. ( Grubb, 227. ) 83. An arme Leute ...

Pferd (s. ⇒ Ross ). 1. A blind Ferd ... ... – Eyering, II, 155. Dän. : Hest uden bidsel og barn uden riis gjør intet godt. ( Prov. dan., 285. ) ...

1. A Fôglar diar so êder sjong, gung a Kâter iar inj ... ... est ut erat cameralis. ( Reuterdahl, 306. ) Schwed. : Swa gör barn i by som thz aer heema want. ( Reuterdahl, 306. ) ...

1. An der San verdänt em de Schäden . ( Siebenbürg.-sächs. ... ... für ein krankes Auge . Dän. : Saa er ofte Stivmoder imod barn, som salt i sare Øine, Molbeck, 3312. ( Prov. dan., 530 ...

... 402. ) Schwed. : En fader föder mång barn, men mang barn kunna icke föda en faar. ( Grubb, 183. ... ... : Blöta bård skärare gjöre rutna sår. – Fadrens flättia gjör tredska barn. ( Grubb, 198. ) 86 ... ... Sohn . Schwed. : Sträng fader gjör blödig barn. ( Grubb, 769. ) ...