perpēnsus , a, um, PAdi. (perpendo), genau od. wohl erwogen, homo examinis iudiciique perpensi, Arnob. 2, 14: possumus intellegere et hoc perpensioris fuisse consilii, Ambros. in Luc. 2, 1.
perpēnsē , Adv. (perpensus), genau od. wohl erwogen, mit Überlegung, perpense atque examinate, Ambros. de Cain et Abel 1, 2, 5: Compar. b. Amm. 25, 10, 15 u. 26, 5, 13 ...