dēleo , lēvī, lētum, ēre (de u. *leo ... ... , Cic.: totum senatum de re publica, Cic.: homines iam morte deletos (hingeraffte) reponere in deos, Cic. – selten eine Pers., C. Curionem delere voluisti, Cic. Vat. ...
dēlēr ..., s. delir.
... a) eig.: debitorem, ICt.: alqm alci, cui numeret, Sen.: delegabo te ad Epicurum, ab illo fiet numeratio, Sen.: nomen paterni debitoris, ICt.: absol., Cato u. Cic.: deleg. alci, Cic. – b) übtr., eine Schuld od. ein ...
fidēle , Adv. (fidelis), getreu, getreulich, Plaut. capt. 439 (u. Brix dazu). Prud. perist. 10, 428.
dē-lēvo , āre, abglätten, glatt machen, Col. de arb. 6, 4.
... Cic.: litterae eius incredibiliter me delectarunt, Cic. – Pamphilam arcesse, ut delectet hic nos, Ter.: ... ... cum poëticis multis verbis magis delecter quam utar, antiquis magis utar quam delecter, Varro LL.: Ennio delector, Cic.: Turpilione Ambivio magis delectatur qui in prima cavea spectat, ...
dē-lēnio , īvī u. iī, ītum, īre, ... ... sich einnehmen, Cic.: barbarico Midan carmine, Ov. (vgl. Sirenum cantu deleniti, Quint.): deleniri illecebris voluptatis od. blanditiis voluptatum, Cic.: animum adulescentis pellexit iis omnibus rebus, quibus illa aetas capi ac deleniri potest, Cic.
dēlētor , ōris, m. (deleo), der Vernichter, Mar. Merc. subn. 8, 25.
dēlētio , ōnis, f. (deleo), die Vernichtung, nostri ad unum exercitus, Lucil. 823.
dēlētus , ūs, m. (deleo), die Vernichtung, Tert. adv. Marc. 2, 24.
crūdēle , Adv., s. crūdēlis /.
dēleiro , s. dē-līro.
dēlēctus u. dīlēctus , ūs, m. (deligere), ... ... . agere, Plin., od. instituere, Caes.: delectus acerbe actus, Liv. epit. – Plur., dilectus adversum vos habiti, Sall. fr.: neque delectus agere nec copias contrahere, Quint ...
dēlēctio , ōnis, f. (deligere), die Auswahl, Wahl, Non. 442, 15. – Vopisc. Aur. 40, 3 jetzt electionem.
dēlētrīx , trīcis, f. (Femin. zu deletor), die Vernichterin, sica paene deletrix huius imperii, Cic. de har. resp. 49.
2. dēlēctor , ōris, m. (deligere), der Ausheber der Soldaten, Rekrutierer, Frontin. strat. 4, 1, 3.
per-dēleo , ēre, gänzlich vertilgen, Tert. adv. Iud. 11. Veget. mil. 3, 10. p. 92, 4 L. 2
1. dēlector , ārī, s. dē-lecto a. E. /.
dēlēgātio , ōnis, f. (delego), I) die Anweisung ... ... quamvis non intervenerint nummi, sed delegatione et verbis perfecta solutio sit, Sen. de ben. 6, 5, 2. – übtr., delegationem res ista non recipit, duldet ...
dēlēnītor (dēlīnītor), ōris, m. (delenio), der Gewinner ... ... Person, cuius (iudicis) delenitor esse debet orator, den gerade der Redner gewinnen soll, Cic. Brut. 246: ille (Orpheus) immanium beluarum delenitor, Apul. flor. 17 ...
Buchempfehlung
Erst 1987 belegte eine in Amsterdam gefundene Handschrift Klingemann als Autor dieses vielbeachteten und hochgeschätzten Textes. In sechzehn Nachtwachen erlebt »Kreuzgang«, der als Findelkind in einem solchen gefunden und seither so genannt wird, die »absolute Verworrenheit« der Menschen und erkennt: »Eins ist nur möglich: entweder stehen die Menschen verkehrt, oder ich. Wenn die Stimmenmehrheit hier entscheiden soll, so bin ich rein verloren.«
94 Seiten, 5.80 Euro