Hymēttos u. Hymēttus , ī, m. (Ὑμηττός), Berg in Attika, reich an Bienenkräutern u. vortrefflichem Marmor, Cic. de fin. 2, 112. Hor. carm. 2, 6, 14. Ov. art. am ...
dē-cēdo , cessī, cessum, ere, wegtreten = abgehen ... ... recte nescis, decede peritis, Hor. ep. 2, 2, 213: ubi non Hymetto mella decedunt, Hor. carm. 2, 6, 15. 2) prägn ...
au-fero , abstulī, ablātum, auferre (au, altind. áva ... ... .: aurum de medio, Liv.: mensas aureas de omnibus delubris, Cic.: mel ex Hymetto, Cic.: ex urbe illos deos, Cic.: ex aede Minervae grande auri pondus ...