Online-Bibliothek

1. Auch die zertretene Rose duftet. 2. Auch Rosen werden ... ... : Nie masz róży bez ciernia. ( Lompa, 23. ) Schwed. : Ingen ros utan törne. ( Marin, 17. ) Ung. : Nincs oly ...

... der großen Alpentunnels, Zeitschr. d. österr. Ingen.- u. Arch.-Vereins 1905, S. 453, 470, 481. – ... ... an der engsten Stelle höher als der kritische ist, Zeitschr. d. österr. Ingen. – u. Arch.-Vereins 1905, S. 580, 592. – [ ...

1. A lediger Leib ist Goldes werth; wer's nett glaubt, ... ... Niemand kann seines Leibes Länge eine Elle zusetzen. Dän. : Ingen kand giøre sit legem længere, eller forstand større. ( Prov. dan., 380 ...

... Eiselein, 499. Dän. : Ingen omfavner en kold oven, men den warme. ( Prov. dan., 434 ... ... selbst darhinden gesteckt. – Nas, 102 b . Schwed. : Ingen söker den andra back ugnen, utan han har sjelf vant derför. ( ...

... : Alla känna apan, men apan känner ingen. ( Strömbäck. ) zu 14. Dieser Spruch ... ... der Affe kennt niemand. Dän. : Alle kiende abe, abe kiender ingen. ( Prov. dan., 24. ) Schwed. : Alla känna ...

1. Aller Neid ist zwischen Nachbarn . – Petri, II ... ... II, 133. ) Schwed. : Afwundsjuker haar sielwer wärst. – Swartsiuken dräper ingen. ( Grubb, 773. ) 98. Neid thut niemand Herzeleid , ...

1. Am Rock erkennt man den Müller . Die Russen: Man ... ... S. ⇒ Arm 16.) Dän. : Alle see hans bolde arm, ingen seer hans slunkne tarm. ( Bohn II, 347. ) 58. ...

... Det er ret lyst, hvor paa følger ingen ulyst. ( Prov. dan., 405. ) 8. De de ... ... 498, 27; Gaal, 1124; Simrock, 6696. Dän. : Ingen lyst uden ulyst, eller honning uden galde. ( Prov. dan., 405 ...

1. Das war dumm, sagte der Tod, dass ich den Doctor ... ... der keine Ausrede weiss. Dän. : Den er meget enfoldig, som ingen undskyldning veed. ( Prov. dan., 144. ) 79. Domm ös ...

... Dän. : Gierig mand er ingen god, man sig selv verst. ( Prov. dan., 227. ) ... ... . : Gierighed bedrager viisdom. – Saa længe den gierige lever, har bedrageren ingen nød. ( Prov. dan., 227. ) Holl. : De ...

1. Alle gute Gabe kommt von oben. – Jac. 1, 17 ... ... Gab ist verdriesslich. – Henisch, 1327. Dän. : Uvillig gave, ingen gave. ( Prov. dan., 218. ) Lat. : Invite data, ...

1. Das war Pech, sagte der Schuster , als er Butter ... ... ) Schwed. : Beck och tjära ar båtsmans ehra. – Det är ingen lastelig orenlighet, som man kan twätta af sig. ( Törning, 11. ) ...

1. Allzeit wird das Mahl zum Fest , hat der Hausherr liebe ... ... Wer eines andern Mahl verzehrt, der wird mit Magenkrampf beschwert. Dän. : Ingen æder andens mad, uden han bliver deraf u-glad. ( Prov. dan., ...

... Schulze , 163. Dän. : Ingen list som quinde-list, ingen vrede som quinde-vrede. ( Prov. dan., 387. ) Lat ... ... brages. ( Prov. dan., 388. ) Schwed. : List är ingen list, uthan hon listigt brakas. ( Grubb, 455. ...

1. Alle Lasten gehen in den Gütern. – Graf, 122, 310 ... ... Last bricht keinem den Rücken . Dän. : Paa liige byrde drager ingen sig traet. ( Prov. dan., 98. ) 23. Grosse ...

1. Böse Saat trägt böse Früchte . 2. Die ... ... raného setí a mladého oženĕní nelitoval. ( Čelakovsky, 382. ) Dän. : Ingen laster tiilig sæd uden den som ei kand faae den. – Tiilig sæd ...

1. A Kuss ist a Schtuss. Jüd.-deutsch : Ein Kuss ... ... man wieder. Dän. : Det kys man giver, tager man, og ingen mister noget. ( Prov. dan., 368. ) 16. Einen Kuss ...

1. Dank altert schnell. Holl. : Heden deugd gedaan, ... ... ohne ihr etwas Essen zu geben. Dän. : Med stor tak fødes ingen kat; deraf døde vor kat. ( Prov. dan., 544. ) ...

1. Auf den Gräbern wachsen die schönsten Rosen . – Jer ... ... es gehindert hat, wenn ein Heiland hat auferstehen wollen. Dän. : Ingen giør godt uden han veed nytte deraf; de sige med Juda Hvad ville ...

Damm , Verdämmung oder Verspünden , im Bergbau der ... ... , Darmstadt 1895, S. 361. – [5] Zeitschr. d. Vereins deutscher Ingen. 1904, S. 1639. Treptow. Fig. 1. ...